Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

Haves: Penge Ønskes: Ideer

For mange ideer må frasorteres, fordi de mangler kvalitet og realisme, mener Allan Rasmussen, investment manager i CAT.
Haves: Risikovillig kapital - Ønskes: Gode forretningsideer.
Sådan forholder det sig faktisk, selvom der næsten er gået mode i at beklage iværksætternes kummerlige vilkår. For som bekendt stiller de godkendte innovationsmiljøer, heriblandt Forskerparken CAT, risikovillig kapital til rådighed for gode forretningsideer, men investeringerne bliver ikke foretaget, fordi kvaliteteten af selve idéerne ofte er for ringe, mener investment manager i CAT, Allan Rasmussen.

Lidt statistik
CAT modtager hvert år ca. 300 ideer, men af dem er det kun 8-10 ideer, som forskerparken i sidste ende tør skyde penge i. Allan Rasmussen forklarer;
- Efter en hurtig screening kan vi hos CAT med god samvittighed kassere 85 procent af de indkomne idéer, fordi de åbenlyst enten er for meget præget af ønsketænkning eller savner et fornuftigt forretningsmæssigt potentiale. De resterende 15 procent af idéerne bruger vi noget mere tid på at se efter i sømmene. Men desværre viser det sig, at størstedelen af disse også ofte har indbygget så afgørende svagheder eller usikkerheder, at det er for risikabelt at investere i dem.


For forsigtige?
Man kunne spørge sig selv, om kassationsprocenten er så stor, fordi CAT er for forsigtige i sine vurderinger og altså ikke er risikovillige nok. Men det mener Allan Rasmussen ikke er tilfældet:
- Erfaringen viser, at ud af de 8-10 lovende kvalitetsprojekter, som vi ender med at sætte i søen, så er det mindre end halvdelen, der ender som gode forretninger, siger han og understreger samtidig, at den hyppigste grund til, at projekterne falder til jorden, er, at iværksætteren ikke har den fornødne markedsforståelse eller kendskab til den branche, som idéen retter sig mod.
- For at vi skal turde at investere i et projekt, skal vi som minimum kunne se, at det er sandsynligt, at iværksætteren er i stand til at gennemføre sin lovende forretningside såvel teknisk som kommercielt. At han kan udarbejde realistiske planer og budgetter og derpå er i stand til at styre dem. Den del er vi selvfølgelig er villige til at gå ind og coache på indledningsvist, men iværksætteren skal selv kunne fortsætte lige så fokuseret på længere sigt.


Hold dig ikke tilbage
- Men kære iværksætter, hold dig ikke tilbage, slutter Allan Rasmussen, der ikke mener, at man skal lade sig slå ud af de hårde odds. Den gode forretningside kan som hovedregel altid finde penge og kompetent støtte. Og når CAT ind imellem bliver præsenteret for den rigtige kombination af iværksætter og forretningside, så står forskerparken også parat med mange års erhversverfaring, den nødvendige kapital og det netværk af supplerende kompetencer, som skal hjælpe iværksætteren til at skabe en sund og stærk forretning.

Skrevet af:
Stine Bjerre Herdel
 
NYHEDER
26-08-2010
CAT Invest Zealand er en realitet

05-07-2010
Positiv udvikling i Inagen

01-07-2010
Undgå kaos i netkøen

MEST BESØGTE
CAT Invest Zealand er en realitet

Undgå kaos i netkøen

   Site Map  |  Copyright

Forskerparken CAT • Universitetsparken 7 • 4000 Roskilde • tel. 4674 0200 • Fax 4674 0250 • cat@catscience.dk

 
 



Copyright © Forskerparken CAT - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!